DatoTidOprettelse:
19-12-2023 kl. 10:00
Titel:
Pressemeddelelse
Kort beskrivelse:
Ny BR legetøjsbutik får plads efter stor ombygning i Borgen Shopping, der indebærer flytning og sammenlægning af butikker og lejemål.
Indhold Spalte Venstre:

BR åbner i Borgen i 2024

Indhold Spalte Højre:

Ombygning og sammenlægning af butikker giver plads til længe efterspurgt legetøjsbutik, der efter planen åbner sommeren 2024


I løbet af foråret 2024 sker der en stor ombygning i Borgen Shoppings nederste butiksplan. Den eksisterende Imerco flytter til det ledige lejemål, hvor Normal butikken lå indtil for nylig, og Imerco får således den nye Normal-butik og Apoteket Borgen som nabobutikker. Restauranten Karikatur flytter ud af centret til en ny beliggenhed. Dette giver plads til den store ombygning, hvor de to lejemål efter Karikatur og Imerco bygges sammen til en ny stor butik til legetøjskæden BR.


”Vi er både stolte og glade over at kunne fortælle, at Borgen nu igen får en legetøjsbutik, som en del af vores store familieorienterede sortiment”, udtaler Centermanager Flemming Enghave, og fortsætter; ”og det føles som en rigtig julegave, at kunne orientere vores mange gæster i centret om dette i netop denne juleuge. Både vi og vores faste gæster har savnet en legetøjsbutik i Borgen, og at vi nu kan styrke centret med den absolut bedste butik indenfor denne branche, er en stor glæde for os. Vi ser meget frem til samarbejdet med BR”, afslutter en glad centermanager.


Hos BR er der også stor glæde over at legetøjsbutikken BR nu igen kan findes i bymidten af Sønderborg. Charlotte From, som er kædechef i BR fortæller: ”Vi er meget glade for at BR har fået muligheden for at skabe et magisk legetøjsunivers i Borgen Shopping. Vi kan godt love, at Sønderborgs børn og barnlige sjæle vil komme til at få oplevelser og masser af leg i den nye butik, som bliver bygget efter vores nye magiske koncept, hvor legen kommer i centrum”, afslutter kædechefen.


Ombygningen i Borgen begynder i midten af februar måned, og vil stå på det meste af foråret. Butikken vil stå klar og åbne til sommerferien omkring 1. juli 2024. BR fortsætter driften i deres nuværende butik i Stenager centret frem til åbningen i Borgen.


Eventuelle supplerende kommentarer:

Charlotte From, kædechef BR, tlf. 23481024

Flemming Enghave, Centermanager, Borgen Shopping, tlf. 27535052

Tilbage til alle nyheder

Vores samarbejde med braaten+petersen Cum socis natoque 

VORES SAMARBEJDE MED BRAATEN+PETERSEN CUM SOCIS NATOQUE penatibuset


VORES SAMARBEJDE MED BRAATEN+PETERSEN CUM SOCIS NATOQUE penatibuset

COPYRIGHT 2016 BRAATEN+PEDERSEN