Borgen Shopping, Sønderborg, 311 kvm

3,55 mio. besøgende i 2024.

Omsætning på 515 mio. kr. incl. moms i 2024.

600 P-pladser

40 butikker

Moderne 5-sals biograf

Ankerlejere: Føtex, H&M, Bahne, BR og Sport 24

Markedsunderlag på mere end 100.000 indenfor 30 minutter

Området har 1,5 mio. turistovernatninger, og der forventes væsentlig stigning i 2025

Flemming Enghave

Mogens Pedersen

Lejemål 311 kvm bespisning, café eller fastfood

Lejemålet er beliggende på øverste butikplan på niveau med gågaden Jernbanegade. Nærmeste naboer er H&M og Zizzi.

Lejemålet har et nettoareal på 311 kvm og et bruttoareal på 373 kvm. Der er allerede etableret baglokaler i lejemålet med personale- og lagerfaciliteter.

Lejemålet er særligt velegnet til bespisning, herunder restaurant, cafe eller fastfood, og der er mulighed for at reducere lejemålets størrelse, der i den viste lejemålstegning er en sammenlægning af 2 tidligere lejemål – hhv cafe og Bog & idé. Sidstnævnte er flyttet til større lejemål i Borgen.

 

Central beliggenhed med direkte adgang til byens gågadesystem.

Sønderborg er Sønderjyllands fyrtårn i forhold til handel, turisme, kultur og uddannelse.  Stærke lokale kræfter, der bakker op og aktivt investerer i byens fremtid er en medvirkende årsag til områdets dynamik. Sønderborgs spahotel Alsik, Alsion universitetet, og det succesfulde besøg af Tour de France feltet er resultatet af den vedvarende fokus på at udvikle turismen. Borgen Shopping er en forlængelse af disse ambitiøse og visionære planer om at videreudvikle byen og området.

I rivende udvikling

Havnefronten gennemgår en komplet forvandling fra tidligere erhvervshavn til ny, attraktiv og livlig bydel. Byens vartegn ALSIK – Sønderborgs moderne konference og business hotel – er et 4-stjernet hotel med luksusspa, konferencefaciliteter og tre restauranter. ALSIK er omdrejningspunktet for det nye byliv ved havnefronten i Sønderborg. På Als ligger det nyåbnede Nordborg Naturresort med bl.a. 440 ferieboliger som forventes at trække endnu flere turister til området. På sigt forventes resortet at trække 200.000 yderligere gæster til området per år.

Engagerede Sønderjyder

Stærke kræfter i Sønderborg løfter mange store opgaver sammen. Bitten & Mads Clausens Fond har tidligere i samarbejde med kommunen og PFA udviklet oplevelsesparken Universe og Mads Clausen-instituttet. Og med Danfoss i spidsen har det sønderjyske erhvervsliv formået at etablere et flyselskab og dermed bibeholde ruteflyvningerne mellem Sønderborg og København.

Markedet

Markedsområdet udgør alt i alt 103.000 personer, svarende til knap 50.000 husstande. Alle i markedet når Borgen indenfor en køreafstand af blot 30 minutter.

Turisme

Turismen i Sønderborg er en ekstra bonus for Borgen, og især i sommerperioden giver områdets mange ekstra besøgende et betydeligt boost til byen og til Borgen. Aktuelle tal viser at knap 30% af Borgens betalende parkanter i perioden maj til august 2024 har været udenlandske turister. Sønderborg Kommune har årligt 1,5 mio. turistovernatninger, men ambitionerne for området er større, og der arbejdes målrettet mod en yderligere stigning frem mod 2025. De tyske turister udgør 50%, mens de danske turister udgør 42% af områdets besøgende.

Detailhandel

Nærmeste danske shoppingcenter ligger i Kolding, 100 km nord for Sønderborg. Lokalt i Sønderborg er detailhandlen koncentreret i city på Jernbanegade og Perlegade, og storbutikkerne ligger i Center Øst i udkanten af Sønderborg.

Seneste nyt

Se alle nyheder

Ønsker du at leje?

Vi står altid klar til at hjælpe dig med lejning af butikslejemål. Skriv til os her:

Kontakt os