I mere end 40 år har det danske smykkebrand Pilgrim været en del af både den nationale og internationale smykkescene. Med en klar ambition om fortsat at styrke sin fysiske tilstedeværelse står Pilgrim nu over for en ny og spændende vækstfase.
“Sønderborg er en by med et stærkt lokalt engagement og et levende handelsliv, som vi længe har haft et øje på. Med åbningen i Borgen Shopping får vi en central placering, hvor vi kan blive en aktiv del af byen. Vi ser frem til at samarbejde med de øvrige butikker og bidrage til den positive udvikling i området – og selvfølgelig til at byde både nye og eksisterende kunder velkommen. Det betyder meget for os at blive en del af fællesskabet i byen, og vi glæder os til at slå dørene op,” siger Pernille Junge, Retail and Sales Director hos Pilgrim.
Pilgrim har Grand Opening den 30. april og kunderne kan glæde sig til en uge med mange gode tilbud, goodiebags, snacks og iskaffe.
Om Pilgrim
Pilgrim er et dansk, familieejet smykkebrand grundlagt i 1983. Pilgrim er kendt for deres rene, skandinaviske design og håndlavede detaljer, hvor klassiske styles møder sæsonens trends – altid skabt i hånden og med hjertet.
Pilgrim tror på en ekstraordinær hverdag og designer smykker til alle. Det er et univers bygget på frihed og selvudfoldelse, hvor der ikke findes kasser eller labels – kun plads til at være præcis den, du er.